Om Pianoteknik

Om Pianoteknik

Pianoteknik drives af Rasmus Bøgedahl Irminger.

Det er et enmandsfirma og mit sigte er at levere arbejde af højeste kvalitet til rimelige priser.


Uddannelse

Min basisuddannelse tog jeg på Musikinstrumentmakarutbildingen i Leksand i Sverige i årene 2000 - 2003. I de følgende år tog jeg efteruddannelse hos bl.a. Steinway & Sons i Hamborg og Steingraeber & Söhne i Bayreuth. Derudover har jeg taget kurser i vedligeholdelse af cembaloer hos Jürgen Ammer i Schauenburg, samt deltaget i en lang række kongresser og seminarer i Europa.


Brug altid faguddanede håndværkere - det gælder også i pianobranchen. Faguddannede pianoteknikere vil typisk have aflagt prøver igennem tiden. Selv har jeg bestået følgende fagprøver:

2003 - Svendebrev fra Musikinstrumentmakarutbildningen, Leksand, Sverige

2004 - Fagprøve i Dansk Pianostemmer- & Instrumentmagerforening

2010 - Europianotekniker - fagprøve udviklet af Europiano.


Erfaring

Jeg startede i pianobranchen i 1998, og gennem årene har jeg hovedsageligt beskæftiget mig med reparation og stemning af flygler og klaverer. Først som ansat hos Juhl-Sørensen i Aarhus, men senere også med køb og salg af instrumenter som medejer af Pianokompagniet i Aarhus.


Min primære interesse i faget ligger indenfor dets tekniske områder - reparation, servicering og stemning. Det kræver vidtgående kundskaber at favne alle pianoets aspekter og ud over den uddannelse jeg allerede har taget, forsøger jeg løbende at dygtiggøre mig gennem efteruddannelse.


Pianoteknikerfaget har gennem årene ligget mig meget på sinde. Uddannelse af nye pianoteknikere og videreuddannelse af de allerede praktiserende er vigtigt for fagets overlevelse. Således har jeg siddet som kasserer og fra 2010 til 2017 som formand for Dansk Pianostemmer- & Instrumentmagerforening og er naturligvis stadig medlem af foreningen.